Drikkepenge og skat i restauranten: det skal du vide som arbejdsgiver

En gæst runder op i kortterminalen, en anden sender et beløb på MobilePay til tjeneren, og en tredje lægger en halvtredser på bordet. Tre måder at sige tak for god betjening på, og tre situationer hvor dine pligter som arbejdsgiver faktisk er forskellige. Mange restauratører håndterer drikkepenge efter gammel vane, uden at vide om vanen holder den dag, Skattestyrelsen stiller spørgsmål.

Den gode nyhed er, at reglerne er til at forstå, når man først kender princippet: det afgørende er ikke, hvor meget gæsten giver, men hvilken vej pengene tager fra gæstens hånd til medarbejderens lomme. Denne guide gennemgår, hvornår drikkepenge er A-indkomst og B-indkomst, hvad du konkret skal gøre som arbejdsgiver, og hvordan du sætter en drikkepengepolitik, der holder over for både personalet og revisoren.

Er drikkepenge skattepligtige i Danmark?

Ja, altid. Drikkepenge er skattepligtig indkomst for den, der modtager dem, fra første krone. Der findes ingen bagatelgrænse, ingen skattefri bundgrænse og ingen forskel på, om pengene kommer kontant, via kortterminalen eller på MobilePay. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning om drikkepenge, afsnit C.A.3.3.2.

Det, der varierer, er hvem der har ansvaret for, at skatten bliver betalt: dig som arbejdsgiver eller medarbejderen selv. Og her skelner dansk skatteret mellem to kategorier, som enhver restauratør bør kende: A-indkomst og B-indkomst.

A-indkomst eller B-indkomst: pengestrømmen afgør det

Grundreglen i den juridiske vejledning er enkel at huske:

• Går drikkepengene uden om virksomheden, direkte fra gæst til medarbejder, er de B-indkomst. Medarbejderen skal selv oplyse beløbet til Skattestyrelsen, og du har som arbejdsgiver ingen pligter.
• Går drikkepengene gennem virksomheden, fordi de lander i kortterminalen, på virksomhedens MobilePay eller er aftalt som en procentdel af regningen, er de A-indkomst. Så skal du indeholde A-skat og AM-bidrag og indberette beløbet som løn, præcis som med den øvrige løn.

Lad os tage de tre typiske situationer en ad gangen.

Kontanter direkte fra gæsten: B-indkomst

Lægger gæsten kontanter på bordet eller stikker tjeneren en seddel i hånden, er beløbet medarbejderens egen indkomst. Du skal ikke indeholde noget, ikke indberette noget og ikke bogføre noget.

Ansvaret ligger til gengæld hos medarbejderen, som selv skal oplyse drikkepengene via TastSelv på skat.dk. Det er værd at fortælle dit team ved ansættelsen: udeladte drikkepenge er en urigtig oplysning over for Skattestyrelsen, og i en branche hvor stadig mere betales digitalt, er det en dårlig satsning at regne med, at beløb forbliver usynlige.

Drikkepenge gennem virksomheden: A-indkomst med indeholdelsespligt

Så snart drikkepengene passerer virksomheden, skifter billedet. Den juridiske vejledning nævner selv de klassiske eksempler:

• Kortdrikkepenge: gæsten runder op i terminalen, og beløbet lander på virksomhedens konto sammen med regningen. Når du bagefter udbetaler pengene til personalet, er der tale om løn, og du skal indeholde A-skat og AM-bidrag.
• Aftalt procentdel: har medarbejderen kontraktligt ret til en andel af regningsbeløbet, er den andel A-indkomst fra start.
• Arbejdsgiverstyret pulje: samler du drikkepengene ind og fordeler dem efter en model, du har fastlagt, for eksempel ligeligt mellem alle på vagten eller med en andel til køkkenet, går fordelingen gennem lønnen.

I praksis betyder det, at kortdrikkepenge skal en tur gennem lønsystemet: beløbet indberettes som løn på den enkelte medarbejder, og der trækkes skat, inden pengene udbetales. Det føles måske tungt sammenlignet med kontanter i forklædelommen, men det er den model, der holder ved en kontrol.

Fordeler du pr. vagt, skal du desuden vide, hvilke aftener der faktisk trækker læsset. Med ViteUneTable, et bookingsystem til restauranter med en gratis version uden begrænsninger, kan du allerede inden servicen se, hvor mange gæster der er booket ind, så vagtplanen, og dermed fordelingen af drikkepenge, bygger på virkelige tal og ikke på mavefornemmelse.

Personalets egen pulje: stadig B-indkomst

Der findes en mellemvej, som mange restauranter bruger: personalet samler selv aftenens drikkepenge i en fælles pulje og deler dem efter en ordning, de selv har aftalt, uden at du som arbejdsgiver blander dig. Den model ændrer ikke pengenes karakter: Drikkepengene er stadig medarbejdernes egen B-indkomst, og hver enkelt beskattes af det beløb, vedkommende reelt får udbetalt fra puljen.

Grænsen går ved din indblanding. Er det dig, der bestemmer fordelingsnøglen, administrerer puljen eller lader pengene gå gennem virksomhedens konto, er du tilbage i A-indkomst-scenariet med indeholdelsespligt. Vælg derfor en model, og vær konsekvent: en pulje, der er "personalets egen" på papiret, men styres af chefen i praksis, holder ikke ved en nærmere vurdering.

Kortterminal og MobilePay: drikkepenge i et land næsten uden kontanter

Reglerne stammer fra en tid, hvor drikkepenge var mønter på bordet. I dag betaler danske gæster næsten alt med kort eller mobil, og kontanterne er så pressede, at lovgiver har måttet beskytte dem med kontantreglen i betalingsloven, som forpligter betjente forretninger til at tage imod kontanter mellem kl. 06 og 22. Konsekvensen for drikkepenge er til at få øje på: langt det meste ryger i dag gennem en terminal eller en app, og dermed gennem nogens bogholderi.

Sådan ser de typiske veje ud:

• Drikkepenge i kortterminalen: beløbet følger regningen ind på virksomhedens konto. Hovedreglen er klar: når du senere udbetaler pengene til personalet, er de A-indkomst med indeholdelsespligt. Kun hvis pengene reelt aldrig kommer under virksomhedens råderet, kan der efter en konkret vurdering stadig være tale om B-indkomst; det er undtagelsen, ikke reglen.
• MobilePay direkte til tjeneren: gæsten sender beløbet til medarbejderens private nummer. Pengene rører aldrig virksomheden, og situationen svarer til kontanter i hånden: B-indkomst, som medarbejderen selv oplyser.
• MobilePay til virksomhedens nummer: samme logik som kortterminalen. Pengene er gået gennem virksomheden, og udbetalingen til personalet skal behandles som løn.

Pointen er ikke, at den ene vej er bedre end den anden, men at du skal vide, hvilken vej jeres drikkepenge tager, og behandle dem derefter, hver gang. Terminalrapporter, bankkonto og lønindberetninger skal fortælle den samme historie.

Sådan bogfører du drikkepenge

Bogføringen følger skatten:

• Drikkepenge, der går gennem virksomheden, skal registreres, når de kommer ind, og køres gennem lønsystemet, når de udbetales: A-skat og AM-bidrag indeholdes, og beløbet indberettes som løn på den enkelte medarbejder. De er ikke betaling for mad og drikke, så hold dem adskilt fra din omsætning i kasseafstemningen; den præcise kontering aftaler du med din revisor eller dit bogføringsprogram.
• Drikkepenge, der aldrig rører virksomheden, hverken bogføres eller indberettes af dig. Der er ganske enkelt ikke sket noget i din virksomhed.

Uanset model: dokumentér. En simpel månedsopgørelse over indkomne kortdrikkepenge, fordelingsnøgle og udbetalinger rækker langt, både over for Skattestyrelsen og over for personalet. Kravene til dokumentation kender du allerede fra momsregnskabet i din restaurant; drikkepengene fortjener samme systematik, bare i mindre skala.

Skriv en klar drikkepengepolitik

De fleste konflikter om drikkepenge handler ikke om skat, men om oplevet uretfærdighed: får køkkenet en andel? Tæller frokostvagterne med? Hvad sker der, når nogen er syg? En kort, skriftlig politik løser det meste, før det bliver til sure miner:

1. Hvem er omfattet: kun tjenerne, eller også køkken og opvask?
2. Hvordan fordeles der: pr. vagt, pr. uge, ligeligt eller efter timer, og frem for alt hvem der bestemmer, dig eller teamet. Det valg styrer som vist hele skattehåndteringen.
3. Hvordan udbetales der: kontant samme aften, via lønnen eller gennem personalets egen pulje?
4. Hvad gælder skattemæssigt: en linje om, at drikkepenge altid er skattepligtige, og hvem der har ansvaret for indberetningen i jeres model.

En gennemtænkt og ærlig drikkepengeordning er i øvrigt et argument, når du skal rekruttere personale til din restaurant: i en branche, hvor alle jagter de samme tjenere og kokke, betyder det noget, at pengene fordeles gennemskueligt.

Drikkepenge i den danske restaurantkultur

Til sidst et ord om forventningerne omkring bordet. I Danmark er betjeningen indregnet i priserne, og der findes ingen lovpligtig serviceafgift oven i regningen, sådan som man kender det fra visse andre lande. Drikkepenge er frivillige, og den danske kutyme er beskeden: mange gæster giver slet ikke noget, andre runder op eller lægger lidt ekstra, når oplevelsen har været særligt god. Der er ikke nogen fast procentnorm som i USA, og ingen gæst skylder dig eller dit personale drikkepenge.

For dig som restauratør betyder det to ting. Regn aldrig drikkepenge ind i budgettet eller i lønnen: de er en bonus til personalet, ikke en indtægtslinje. Og se dem for det, de er: en direkte kvittering for tilfredse gæster, fra det første indtryk ved bookingen til det sidste spørgsmål på terminalens skærm.

Ofte stillede spørgsmål

Er drikkepenge skattepligtige i Danmark?

Ja, altid og fra første krone. Drikkepenge er skattepligtig indkomst for modtageren, uanset om de gives kontant, via kortterminalen eller på MobilePay. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.A.3.3.2. Der findes ingen skattefri bagatelgrænse.

Hvornår skal jeg som arbejdsgiver indeholde A-skat af drikkepenge?

Når drikkepengene går gennem din virksomhed: kortdrikkepenge, der lander på virksomhedens konto og senere udbetales, en kontraktligt aftalt procentdel af regningen, eller en pulje, som du styrer og fordeler. I alle tre tilfælde er drikkepengene A-indkomst, og du skal indeholde A-skat og AM-bidrag og indberette beløbet som løn.

Hvad gælder for drikkepenge via MobilePay?

Det afhænger af modtageren. Sender gæsten beløbet direkte til medarbejderens private nummer, svarer det til kontanter i hånden: B-indkomst, som medarbejderen selv oplyser. Går beløbet til virksomhedens nummer, har pengene passeret virksomheden, og udbetalingen til personalet skal behandles som løn med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skal mine medarbejdere selv oplyse kontante drikkepenge?

Ja. Kontante drikkepenge direkte fra gæsten er B-indkomst, og medarbejderen skal selv oplyse beløbet via TastSelv på skat.dk. Som arbejdsgiver har du ingen indberetningspligt for dem, men det er god stil at gøre nye medarbejdere opmærksomme på reglen ved ansættelsen.

Må personalet selv samle drikkepenge i en fælles pulje?

Ja. Når personalet selv samler og fordeler drikkepengene efter en ordning, de har aftalt uden din indblanding, forbliver pengene B-indkomst, og hver medarbejder beskattes af sin andel. Bestemmer du derimod fordelingen, eller går pengene gennem virksomhedens konto, bliver de A-indkomst med indeholdelsespligt for dig.

Skal drikkepenge med i min omsætning og mit momsregnskab?

Frivillige drikkepenge er ikke betaling for mad og drikke, så hold dem adskilt fra salget i din kasseafstemning. Drikkepenge, der går gennem virksomheden, skal dog registreres og køres gennem lønsystemet, når de udbetales til personalet. Den konkrete kontering bør du aftale med din revisor.